Studenter ønsker: Gode forslag

Studentergildet byder på fest, farver og glæden ved endelig at være færdig med studierne; ikke flere lange aftener med lektier, afleveringer, og ingen tidliger morgener med undervisning. Men der er jo en ting mere, som følger med studentergildet: Studentergaverne.

Uanset om gaverne er en stor ting eller om det ikke betyder så meget, så er det stadig noget, som går hånd i hånd med studentergildet – og det er en god mulighed for at ønske dig nogle ting, som måske ikke normalt falder dig ind.

Et særligt tidspunkt

Nu kender vi selvfølgelig ikke din situation, men for mange er studentergildet et særligt punkt i livet; det er ofte her, at man enten begiver sig ud i videre studier eller man for alvor bevæger sig ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det typisk et tidspunkt hvor mange flytter ud på.

  • Nogle flytter på grund af studier, som ligger i andre byer.
  • Nogle flytter fordi de pludselig har råd til det med et fuldtidsarbejde.
  • Nogle flytter ganske enkelt fordi et kapitel i deres liv er overstået.

Der er selvfølgelig også mange, som bliver boende, og der er nogle, som allerede er flyttet ud på dette tidspunkt. Uanset situationen, så har det typisk en ret stor indflydelse på mange studentergaver.

De praktiske ting til at flytte

Der er et stort fokus på det med at flytte, og det kan være et fantastisk valg at fokusere på. Står du nemlig i den situation, at du skal flytte ud indenfor en overskuelig fremtid, så er der nemlig en hel del ting, du kommer til at mangle; og det her er det perfekte tidspunkt at få dem.

Når du skal til at flytte ind for dig selv, så har du nemlig brug for et væld af forskellige ting; og det er i særdeleshed i køkkenet, at der er brug for en masse ekstra udstyr.

Nogle af de typiske ting er:

  • Gryder pander og andet kogegrej og madlavningsudstyr; det ern oget, du er nødt til at have, hvis du gerne vil lave mad selv.
  • Køkkengrej; det er alt fra sakse og piskeris til rivejern og paletknive. Det er ganske enkelt også ting, du har brug for, når der skal laves mad i det nye hjem.
  • Bestik, tallerkener, glas og andet til borddækningen; selv hvis du bor selv, så får du stadig brug for en del af disse; jo flere tallerkener du har, jo længere kan du udskyde opvasken.
  • Skåle, fade, og andet lignende opbevaringsinventar.
  • Køkkenmaskiner; du får nok brug for ting som en elkedel, en kaffemaskine eller en blender. Det gælder om at have disse ting fra start, så du ikke pludselig mangler dem.

Disse er sådan set bare de overordnede kategorier af ting, du kan få brug for. Vi er erkender, at noget af det godt kan virke lidt kedeligt i forhold til andre ting – men hvis du står overfor en fremtid på egne ben, så er det helt klart nogle af de ting, du får brug for.

De pæne ting

Et andet område, som også er enormt populært til studentergilde, er alverdens pynteting; her er det igen smart i forhold til en potentiel udflytning, hvor du får brug for at indrette et hjem; for et hjem bliver ganske kedeligt, hvis der ikke er noget pynt eller andet til at give det charme og personlighed.

Det kan være alt fra de evigt-populære træfigurer, som dem fra Kay Bojesen eller Georg Jensen; klassikere som er smukt udførte, og som er et fantastisk sted at starte hjemmets pyntning. Men er du ikke til denne slags træfigurer, så er der mange andre muligheder også.

Det kan være alt fra pæne billeder til vaser eller lignende; det handler i høj grad om din personlige stil, men måske også lidt den stil, du ville kunne se et fremtidigt hjem i.

Ting til dig selv

Okay, det hele behøver ikke handle om at flytte hjemmefra; der er også nogle ting, som du måske står og mangler nu. Studietiden er jo ikke just den tid, man tjener flest penge selv – og derfor er der nok et par ting, du har overvejet at købe, men måske ikke lige helt har fundet budgettet til.

Disse er jo perfekte eksempler på ting, du netop kan ønske dig til studentergildet. Måske nogle smarte gadgets, noget smart elektronikudstyr, eller måske noget lækkert tøj eller en taske? Der er principielt ingen grænse for, hvad du kan ønske dig – men der er nok en grænse for, hvad du kan få.

Et særligt minde?

Et populært emne kan også være noget, der ligesom symbolerer, eller skaber et minde omkring, din færdige ungdomsuddannelse. Det kan være et lækkert smykke, måske en indgravering, eller måske noget helt andet, som du forbinder med din studietid, eller med det at blive færdig.

Det handler i sidste ende om at ønske dig noget, som giver mening for dig, og som du vil blive glad for; vi håber, at vi har givet dig nogle gode forslag – men det er selvfølgelig ikke ting, du absolut skal vælge.

HAR DU SPØRGSMÅL? – KONTAKT OS!

Har du spørgsmål ang. studenterkørsel eller ønsker at forespørge på ledige datoer?

Du er velkommen til at ringe til os!
Telefon 7199 2696

Du kan også sende en mail til info@amok.as