Studenterkørsel traditioner

Studenterkørslen er i sig selv en kæmpe tradition i studenterbilledet, men den har faktisk også en masse traditioner under sig, som er værd at have ved i tankerne. De kan nemlig være med til at give jeres fest et ekstra friskt pust og lige gøre tingene lidt sjovere.

Traditionerne er nemlig opstået gennem mange år; det er nogle ting, som har sat sig fast, og som er blevet noget, man ofte associerer med køreturen.

Det er selvfølgelig ikke noget, man skal føle sig forpligtet til. Det er jeres fest, og derfor er det jer, der bestemmer rammerne – og I skal derfor blot vælge de ting, I mener vil kunne gøre jeres fest endnu bedre.

Nogle af de store traditioner for studenterkørsel

Der er som sagt mange traditioner, for selve kørslen, og vi ved at der er mange mindre traditioner, som holder sig til de lokale områder også. Det kan være lidt uoverskueligt at kaste sig ud i dette, og det er jo ikke alle steder, de vil være relevante.

Derfor ser vi blot på nogle af de helt store traditioner, som kan være sjove for de fleste klasser.

Studenterkørsel førertrøjen

Den første tradition vi ser på, omhandler en særlig førertrøje, studenterne kan have på. Der er netop tale om en førertrøje, som den i cykelløb, men med en lidt anden betydning. For selvom det handler om at være forrest, så har det selvfølgelig intet med cykling at gøre.

Det handler i stedet om alkohol, hvilket nok ikke kommer som et chok.

Studenterkørslens førertrøjen tilhører nemlig den student, som på et givent tidspunkt har drukket mest alkohol. Det er en førsteplads, man stolt kan vise frem, og det er typisk en, der kan være meget konkurrence omkring – og det er også en, som hurtigt kan skifte i løbet af dagen.

Selvom der nok kan være en smule prestige og stolthed i at være den, som holder førertrøjen, så skal man dog også passe lidt på. I sin iver for at være forrest kan det nemlig godt tage lidt overhånd, og man kan hurtigt komme til at drikke lidt for meget – og husk på, der gives ingen førertrøje for at være den første, som drikker sig selv helt under!

Det kan være fedt med en egentlig trøje, men man kan også bare have en ”symbolsk førertrøje”. Det kan være alt fra en hat eller et badge til stort set alt andet.

At løbe efter studentervognen

At løbe efter studentervognen er også en klassisk tradition, som mange vælger at følge – og den er ikke helt så ”farlig”, som kampen om førertrøjen. Den kan dog stadig være ret hård.

Her handler det nemlig om, at studenter, som har fået 12 i deres sidste eksamen, skal løbe efter vognen hen til deres første stop. Der kan måske tages lidt hensyn til distancen, hvis det er en lang tur, eller måske andre formildende omstændigheder, hvis der er behov for det.

Det kan godt være lidt af en løbetur, og måske en lidt hård måde at starte dagen på; men kaster man sig ud i det, så kan det også være en sjov oplevelse – om ikke andet for dine medstuderende, såvel som folk i det almindelige bybillede.

Det virker måske nok en smule atypisk at ”straffe” dem, som har klaret det godt – og måske burde det være alle andre, der løber. Uanset hvad, så kan du læse mere om at løbe efter studentervognen her.

Studenterhuens mange traditioner

Selvom der er mange små traditioner med studenterkørslen i sig selv, så er der langt flere at finde i forbindelse med studenterhuen. Her er der nemlig et hav af gode traditioner, som kan gøre festen sjov og interessant.

Det kan være alt fra særlige regler for at man skal drikke af huen i nogle situationer, eller at dem med største og mindste huer skal give øl. Men der hvor der virkelig er noget tradition er i reglerne for beskederne i huen og de mange klip, man kan opnå undervejs.

For at prøve at opnå de mange forskellige klip er en kamp, som mange kæmper i løbet af studenterugen, og det kan give nogle fantastiske oplevelser.

Disse omhandler alt fra at holde festen kørende hele natten til nøgenbadning – og du kan læse mere om huetraditionerne lige her.

Vælg de traditioner, der gør jeres fest god

Som vi nævner i starten af artiklen, så handler det ikke nødvendigvis om at følge alle traditionerne. Det handler om, at I skal have den bedste fest nogensinde, og derfor skal I ikke tvinge jer selv ud i ting, I ikke gider.

I stedet skal I kigge på dem som inspiration – og hvis noget af det virker sjovt, og potentielt kan gøre jeres studenterkørsel bedre, så skal I helt klart overveje at følge dem. Det er en af de ting, I med fordel kan snakke om, hvis I foretager en forventningsafstemning i forvejen.

Vil I gerne have lidt mere styr på, hvordan I får den bedste studenterkørsel, og evt. hvilke ting I bør forberede i forvejen? Så tjek vores guide til forberedelse af studenterkørslen her. Det kan være med til at give jer den ultimative fest.

HAR DU SPØRGSMÅL? – KONTAKT OS!

Har du spørgsmål ang. studenterkørsel eller ønsker at forespørge på ledige datoer?

Du er velkommen til at ringe til os!
Telefon 7199 2696

Du kan også sende en mail til info@amok.as