Der er stor forskel på de forskellige studenterhuer. I mange tilfælde handler det jo om farven på studenterhuen, som er med til at vise hvilken ungdomsuddannelse, den tilhører – men der er faktisk et andet element, der også kan variere fra hue til hue.
Her snakker vi om kokarden, det lille emblem, som sidder forrest på huen.
For hvad betyder det, hvorfor er de forskellige, og hvilken kokarde bør man vælge, når man bestiller sin hue?
Hvad er en kokarde til studenterhue og hvorfor er de ikke ens?
Kokarden er netop en form for emblem, som sidder forrest på huen.
Typisk har det en forbindelse til den egentlige uddannelse, som er gennemført, og det vil generelt være disse, som er sat som standard. Men det kan i mange tilfælde også forbindes til studentens egne præferencer, f.eks. i forbindelse med religion og lignende – og det kan være en god måde at sætte et mere personligt præg på huen.
Nogle uddannelser har valgt studenterhue symboler, som relaterer til deres fag, hvor andre i stedet har valgt noget mere generelt.
Hvilken kokarde skal man vælge?
Nogle af de mest almindelige kokarder man ser, er dem der tilhører specifikke uddannelser – specielt de større retninger, som STX, HHX og HTX. Deres kokarder vil generelt være:
- STX kokarden: Det mest almindelige for disse huer vil typisk være det såkaldte Dannebrogskors; det er et lidt særligt kors, studenterhuerne ofte bærer, som blot symboliserer det danske.
- HHX kokarden: Handelsuddannelserne benytter sig typisk af merkurstaven; en stav med vinger i toppen, og slanger der snor sig op ad staven. Den har i mange år været symbol for handel.
- HTX kokarden: Mange HTX-uddannelser holder det hele lidt simpelt, og bruger ganske enkelt bogstaverne HTX som kokarde til studenterhuerne. Det er simpelt og let for alle at forstå, hvad huen betyder.
De nyere huer har typisk symboler, som gør det let at identificere, hvor de kommer fra; ernæringsassistenterne har kniv og gaffel, landbrugsuddannelserne har en traktor, og frisørerne har en saks. Dette er måske ikke bundet helt så meget op i traditioner, og det er i stedet symboler, som direkte symboliserer den uddannelse, de kommer fra – på en måde, hvor ingen er i tvivl.
Personlige kokarder
Mange vælger dog også at ændre deres kokarde ud fra personlige overbevisninger, og det er med til at gøre huen meget mere personlig i disse tilfælde. Det er et godt valg, hvis du har noget, du er stolt af, eller noget som du mener er en stor del af, hvem du er som person. Eller hvis du blot ønsker at fremvise det.
Nogle af de mest almindelige retninger er f.eks.:
- Religion: Man kan vælge en kokarde, som fremviser ens religion. Det vil typisk være halvmånen for muslimske studenter eller davidsstjernen for jødiske studenter, men det kan også være andre trosretninger.
- Studieretninger: Nogle vælger et symbol, som fremviser deres studieretning, eller der hvor deres fokus har været i uddannelsen; eksempler på det er G-nøglen for musikalske studier, sports kokarder, eller DNA-symbolet, hvis man har fokuseret på det naturfaglige.
- Stjernetegn: Stjernetegn kan også være et populært valg; for nogle studenter vægter det højt, og derfor er det naturligvis muligt at finde en for hvert stjernetegn.
Der kan sagtens være andre ting, som spiller ind også, som er afgørende for, at du får den kokarde, du ønsker; det er derfor en god ide at overveje, om du har noget, der er vigtigt for dig at vise frem – og du kan til enhver tid tjekke udvalget af kokarder for at se, om der er et studenterhue emblem, som bare passer perfekt til dig.