Du er nok allerede begyndt at se frem til studentergildet, og måske er du også gået i gang med at planlægge det; en fest uden lige, hvor alle hygger sig og har det sjovt, og hvor du virkelig får fejret, at ungdomsuddannelsen er veloverstået.
Men for at holde en god fest, så skal der jo gæster til – og de skal have en invitation.
Derfor er vi i denne artikel klar til at give dig nogle tips til, hvordan du laver den perfekte invitation til studentergildet.
Studentergilde invitation: Teksten
Teksten i din invitation til studentergildet er jo ret vigtig – for det er jo den, som skal give informationen til gæsten.
Vi mener ikke, at du skal skrive et helt essay – dem har du formentligt skrevet nok af på nuværende tidspunkt. Det er bare vigtigt, at folk lige får nogle specifikke informationer:
- Hvor og hvornår det foregår
- Hvor fin festen skal være ift. f.eks. en dresscode
- Evt. kan du nævne ønsker eller lignende
Disse basale informationer er jo lidt en nødvendighed for at folk kan dukke op, og at de dukker op i et passende tøjvalg; det lyder måske ikke helt så vigtigt, men det er faktisk en god ide lige at nævne om der er tale om afslappet festtøj, eller om det er jakke og slips og den fineste kjole.
Få sat en feststemning fra start
Når vi så er forbi det basale og nødvendige, så kan det jo være en god ide at prøve at sætte en stemning gennem invitationen. Er der tale om et fint event, måske dit helt eget bal, så kan du jo passende holde en fin og stilet tone – selvom det ikke er den, I måske bruger til hverdag, så kan det være et sjovt element at have med i invitationen.
Ligeledes kan du gøre gæsterne klar på, at det bliver fest og ballade, med musik, aktiviteter og alkohol, hvis det er tilfældet. Det er altid lidt nemmere at tage til fest, når man ved hvad man går ind til fra start – og så kan man jo slå sig løs ud fra det!
Studentergilde invitationens design
Designet er måske noget, som kan være lidt mere omstændigt, men der er jo ingen der siger, at man skal være uddannet designet for at finde på noget. Et sjovt eller stilet design på invitationen kan jo også være med til at sætte en god stemning forud for festen.
Er du ikke den store designtype, så er der heldigvis intet at frygte. Med adgang til internettet er det faktisk ret nemt at finde nogle gode studentergilde invitations skabeloner, og de kan jo hjælpe dig godt på vej.
Så lav eller find en invitation, som du synes passer til den fest, du ønsker at holde – og skriv en kort tekst, så dine gæster ved, hvad der skal ske. Så er rammerne sat for en fantastisk fest!