Studentertiden byder på mange fester, sjov og oplevelser. Alle oplever naturligvis nogle forskellige ting undervejs – men der er alligevel nogle ting, som mange bestræber sig på at opnå. Her tænker vi særligt på mange af de særlige klip og markeringer i studenterhuen, som hjælper med at fremvise nogle af de fede ting, du har haft gang i.
For nogle går der konkurrence i det, og det gælder op at opnå så mange som muligt, hvor andre måske i stedet bare har nogle særlige klip, de ønsker at gøre sig fortjent til. Uanset hvad du går efter af hueregler, så giver det nogle sjove minder, og med hak og klip i huen kan du se tilbage på det mange år efter og mindes de ting, studenterugen gav.
OVERORDNEDE REGLER FOR HUEN:
- Hvornår må huen bæres: Det siges, at studenterhuen ikke må bæres, før alle eksaminer er afsluttet, da det anses for at bringe uheld til de resterende eksaminer.
- En hilsen fra vennerne: Venner og klassekammerater kan efterlade beskeder på indersiden af studenterhuen. Det kan være alt fra hilsner til sjove bemærkninger; det siges, at de bringer held i fremtiden.
- Et bid i huens skygge: Studentens nærmeste venner skal bide i skyggen af studenterhuen, så aftrykket af tænderne kan ses, hvilket menes at bringe held.
- Autografer fra klassen: Klassekammerater bør skrive deres autografer i huens puld.
- Den sidste karakter: Uanset hvor god eller ærgerlig den er, så skal den endelige eksamenskarakter skrives i midten af studenterhuen.
- 12-tallet i huen: Opnås et 12-tal, skal studenten løbe efter studentervognen. Normalt løber man indtil det første stop – men i nogle tilfælde kan det blive en meget lang tur, og så kan man ændre reglen lidt.
- Dumpet: En student, der dumper den sidste eksamen, skal bære huen med stormrem til ALLE de fester, man er til i studenterperioden.
- Vågen i 24 timer: Hvis en student har været vågen i mere end 24 timer i træk i løbet af studenterugen, skal studenterhuen vendes om – det vil sige, at skyggen skal være i nakken.
ALKOHOL REGLER
- Største og mindste hat: Har du det største eller mindste hattemål, så skal du en kasse øl til klassen.
- Højeste og laveste karaktergennemsnit: Har du det højeste eller laveste karaktergennemsnit, så skal du give en kasse øl til klassen.
- Svedbåndsfirkanten: Et svedbånd med en firkant klippet i, er det et tegn på, at studenten har drukket en hel kasse øl indenfor 24 timer.
- Ølkapslen: Drikker du en hel kasse øl indenfor 24 timer, så kan du også binde en ølkapsel fast til huen som en slags hestehale.
- Solopgange: For hver solopgang set i løbet af studenterugen, klippes der en trekant på toppen af firkanten i svedbåndet.
- Opkast: Opkast på grund af alkohol resulterer i et trekantet hak i studenterhuens skygge eller skærm.
- Udpumpning: Ved udpumpning på grund af alkohol fjernes skyggen/skærmen på studenterhuen. Det anbefales dog ikke at stræbe efter dette, og det er i mange tilfælde faktisk ikke længere en mulighed.
- Tisser i bukserne: Hvis en student tisser i bukserne på grund af alkohol, skal de drikke af huen. Det kan dog være, at huen bliver misfarvet af alkohol, så overvej noget, som ikke farver voldsomt meget.
REGLER FOR SEX OG KÆRLIGHED
- Kys: Et kys fra en, som ikke er en tidligere kæreste eller flirt, resulterer i en firkant i svedbåndet.
- Frække aftaler: Frække aftaler skrives på indersiden af svedbåndet. Det gælder naturligvis kun aftaler i selve studenterugen.
- Tabt kæreste: Mistes en kæreste i løbet af studenterugen, fjernes begge metalknapper på siden af studenterhuen.
- Telefonnumre: Får en student mere end 5 telefonnumre, vendes yderbetrækket omvendt.
- Kys fra samme køn: Et kys fra samme køn vender korset på studenterhuens front på hovedet.
- Scorer man en person af samme køn: Hvis man scorer en person af samme køn, resulterer det i fjernelse af korset.
- Sex med huen på: Sex med huen på giver det eftertragtede lyn i svedbåndet, medmindre det er med kæresten.
- Scorer man en lærer:Du kan fjerne det hvide yderbetræk fra studenterhuen, hvis du ender med at have sex med en af dine lærere.
- Beundrere: Personer, der er interesserede i studenten, skriver på studenterhuens læderkant.
- Sundhedspersonale: Scoringer af sygeplejersker eller læger resulterer i fjernelse af stormremmen. Det er dog en svær opgave, da de ofte er lidt træt af studenter i denne periode – specielt hvis der er tale om udpumpning.
- Sex med din kæreste: Har du haft sex med kæresten, mens du har haft huen på, så kan du klippe et hjerte i huens svedbånd.
- Bølge i huen: Hvis du ender i vandet, f.eks. stranden, havnen eller en sø, kun iført din hue, så vinder du en bølge i huen – og det er et af de mest eftertragtede klip.
Hvad betyder fisken i huen?
Fisken i studenterhuen betyder, at man har klaret 24 shots på 24 minutter; det er en ret hård omgang, og man skal passe på, at man ikke går kold af det.
Hvad betyder hammeren i huen?
Hammeren er et af de nyere klip, og den er ikke helt så anerkendt endnu. Det er umiddelbart en belønning for at holde “basarmen” i lang tid.
Hvad betyder briller i huen?
Briller i huen betyder, at du har fået de såkaldte briller i din sidste karakter – altså 00. Det er ikke noget, de fleste går efter, men det kan være en trøst efter en uheldig eksamen.