Der er nogle situationer, hvor det er nemt at købe en gave, og andre hvor det måske ikke er helt så nemt. For mange kan en studentergave falde i den sidste kategori – for der er tale om en lidt speciel gave, som kommer på et meget specielt tidspunkt i modtagerens liv.
Når man færdiggør studierne, så står man jo typisk overfor muligheden for at skulle ud på arbejdsmarkedet i stor stil eller at skulle læse videre, og det føles for mange som et punkt, hvor der kommer omvæltninger; den efterfølgende tid er ofte et tidspunkt, hvor mange unge vælger at begynde at flytte ud – enten fordi man pludselig har fået et fuldtidsjob og man pludselig har råd til at bo selv, eller også drager man mod en specifik by for at studere.
Det handler derfor om at finde en studentergave, som passer til denne tid, og som passer ind i den omvæltning, den nyligt udklækkede student står overfor.
Hvad skal man give en student i gave?
Der er jo selvfølgelig stor forskel på den enkelte modtager, og der er jo ikke to mennesker, som er helt ens – så det er ikke alt, som passer til alle. Der kan jo også være forskel på en studenter gave til ham eller hende, men vi vælger at se lidt generelt på det herunder.
Nogle af de klassiske gaver er blandt andet:
- Særligt pynt til det nye hjem
- Noget praktisk, man kan have brug for i et nyt hjem
- Noget personligt eller noget, som er lidt mere specielt end man normalt giver
- Smykker eller andet til minde om studentertiden
Du bemærker nok et fokus på det at flytte ud; men det er selvfølgelig ikke alle, som flytter ud på dette tidspunkt, og der er også nogle, som allerede har gjort det; alligevel, så tager mange gaver lidt udgangspunkt i, at det ofte sker i denne tid.
Pynten til det nye hjem
Når mange forbereder sig på at flytte hjemmefra, så handler det ofte om de praktiske ting; at man har styr på møbler, køkkenudstyr og alt det; men mange glemmer lidt, at der også skal pynt og interiør til for at skabe et hjem.
Derfor er pynteting ofte en ting, man kan give som studentergave, så de har noget til indretningen. Det er også en god måde at give en lidt speciel eller lidt sjov gave på – for det er jo i sidste ende op til dig, hvad du vælger at give.
Pynteting kan jo være et bredt område, som blandt andet inkluderer:
- Figurer i træ, metal eller andet
- Billeder og plakater til væggene
- Vaser, lysestager og andet praktisk pynt
- Noget særligt til borddækningen
Måske sigter du efter noget lidt stilet eller specielt; noget som er lidt mere luksuriøst end det normale. Det kan nok siges, at valget ofte falder på de særlige Kay Bojesen træfigurer, med alt fra aber til soldater, men der er også mange andre kunstnere, som har lavet nogle fantastiske figurer.
Det er altid en god ide at have deres stil eller præference med i tankerne – men der er mange af disse ting, som sagtens kan være en fantastisk gave til studenten, mænd og kvinder begge kan værdsætte.
Noget praktisk til det nye hjem
Står studenten med udsigt til at flytte i en nær fremtid, så kan det også være en god ide med noget praktisk. For der skal jo udstyr til!
Køkkenudstyr er et af de områder, hvor man nærmest altid kan finde noget, de mangler – og det er ikke altid, at de selv har helt styr på det. Nogle er godt forberedt med styr på det meste inventar, mens andre ikke helt er gået i gang med planlægningen.
Hvis du er forælder eller på anden vis i direkte familie med studenten, så har du nok et indblik i, hvor forberedte de er – men ellers kan du jo altid forhøre dig med de nærmeste familier, så du ved, hvad der mangler. Nogle af de ting, de typisk kan få brug for, er jo blandt andet:
- Gryder og pander
- Tallerkener, glas og bestik
- Simple køkkenmaskiner, som en elkedel, kaffemaskine eller lignende
Det er en god, fornuftig og praktisk gave til studenten, som de helt klart får brug for på et tidspunkt; det er også et område, hvor du har god mulighed for at justere ud fra dit gavebudget, da du jo kan ramme noget i de fleste prislejer.
Hvis studenten allerede er flyttet ud, så kan det godt være lidt sværere at ramme noget her, der mangler; men måske har du opdaget noget hjemme ved dem, som godt kunne trænge til en opgradering – eller som de ganske enkelt bare mangler. Du kan jo godt lige besøge dem med henblik på at undersøge sagen i smug!
Noget personligt eller specielt
Den her er måske lidt sværere at vejlede i, fordi det jo afhænger enormt meget af dig, studenten og jeres relation. Men uanset om du er familie, en tæt ven eller noget helt tredje, så kan der jo være noget helt særligt, der forbinder jer – og det kan være en god måde at finde en perfekt gave på.
Der er jo ingen tvivl om, at man rammer noget helt særligt med en personlig gave. Men hvad kan det være?
Vi kan anbefale dig lige hurtigt at overveje:
- Er der noget, du netop forbinder med personen? Noget du mener, virkelig kan afspejle dem som person.
- Er der en særlig stil de har, som du kan ramme med en gave?
- Har I et særligt minde eller noget, som du kan skabe en forbindelse til med noget pynt?
Disse ting kan være med til at skabe en personlig studenter gave, som bare rammer helt plet. Der er selvfølgelig mange ting der spiller ind, og det er jo netop dig, som bedst ved, hvad en perfekt gave kunne være.
Et minde om studentertiden
Studentertiden er for mange noget helt særligt, og de fleste vil tænke positivt tilbage på den – så der kan det være rart at have noget, som netop fokuserer på disse minder. Og her kan man faktisk spænde ret bredt.
En studenter gave, piger særligt værdsætter, kan være et smykke til minde om at de blev student; måske en ring eller en halskæde, og med muligheden for indgravering af f.eks. datoen. Det er selvfølgelig også noget, som fyrene kan værdsætte i nogle tilfælde, men det afhænger i højere grad af personen.
Man kan selvfølgelig også tage det et skridt lettere, for et smykke kan godt være en lidt stor gave. Studentertiden har måske været lidt hård, og der kan være brug for lidt motivation, og derfor kan nogle af de mange motiverende plakater være gode; det kunne være citatplakater om studietiden, som er sjove, eller måske et direkte minde om datoen, de blev student.
Der er mange gode muligheder for en studenter gave, og det kan være en sjov måde at sætte lidt særligt fokus på den tid, de har været gennem – og de minder de har haft undervejs.
I sidste ende handler det jo om studenten
Der er mange klassiske typer gaver, og vi har givet nogle eksempler i forskellige områder, som vi mener kan være gode gaver – men i sidste ende, så handler det jo om den enkelte student, og der kan jo være en enorm variation i, hvad folk foretrækker af studenter gaver.
Derfor er det jo altid en god ide at forhøre dig med studenten, om de eventuelt har nogle særlige ønsker; hvis du er nær familie, så ved du måske også hvad de står og mangler – men hvis ikke, så kan det jo også altid være en god ide at snakke med deres forældre eller søskende og høre, om de har en eller anden fantastisk ide.
Det er ikke altid let at finde den helt rette gave – faktisk kan det af og til være en stor opgave. Men vi håber, at vi har hjulpet dig lidt på rette spor, og at du finder den helt perfekte gave til studenten.