Tekst til studenterkort: Hvad skal man skrive?

Hvad skriver man i et studenterkort?

Står du som gæst overfor en kommende studenterfest, og er du i tvivl om hvad man skriver i tekst til studenterkortet?

Det forstår vi godt – at skrive kort kan ofte være en hel kunst i sig selv, og det kan være svært at vurdere, hvad man faktisk skal skrive. Du har måske nogle tanker om det i forvejen, eller måske har du noget helt særligt på hjerte – men der er stadig langt fra at have disse overvejelser til rent faktisk at få det ned på skrift.

Hvor personligt skal det være? Skal man blot ønske dem tillykke, eller skal man skrive noget om fremtiden? Og der er nogle større klichéer, man bør undgå?

Svarene finder du her, hvor vi har nogle simple råd, som du kan bruge, hvis du skal til at skrive et kort til en nyklækket student.

Studenterkort: Hvad skriver man?

Når man skal skrive tekst til studenterkortet, så handler det om først at vurdere, hvor tæt man er med studenten. Det kan nemlig være med til at påvirke tonen, men også hvordan du griber opgaven an.

Der er selvfølgelig forskel på alle, og det her bliver en smule generelt; men vinklen, du kan tage kan i høj grad afhænge af, hvordan jeres forhold er. Et par eksempler på tekst til studenterkortet kunne være:

  • Er du forælder eller bedsteforælder, så er det naturligt at skrive om, hvor stolt du er over det, de har opnået;
  • Er I søskende, så er det måske lidt mere naturligt at skrive en mere drillende besked;
  • Som en nær ven er det normalt at referere til noget, I har lavet sammen, eller måske at du glæder dig til at fejre det med dem;
  • Er jeres forhold ikke helt så tæt, så kan du lettere slippe af sted med en almindelig lykønskning og ønske dem noget godt for fremtiden.

Der kan naturligvis være mange ting, der spiller ind i den studenterkort tekst, du skriver, og måske har I et helt særligt venskab eller forhold, som skal afspejles.

Det kan også være, at du ikke er typen, som skriver noget dybfølt – og derfor kan det hurtigt komme til at virke mærkeligt og endda upersonligt, hvis du pludselig skriver noget helt anderledes, end du normalt ville.

Klichéer i tekst til studenterkort: Skal man undgå dem?

Der findes rigtig mange klichéer, når det kommer til lykønskninger, og det gælder særligt for nogle typer kort, blandt andet studenterkort og kort til konfirmander. Nogle af de klassiske vendinger er typisk:

  • De er alle ”kommet et skridt tættere på voksenlivet”.
  • De har alle ”nået en milepæl i livet”.
  • Der er altid den ”stolte far, mor, bror, søster, farmor, farfar osv.”.
  • Studenten er altid ”den kloge og dygtige Anders eller Anne”.
  • Der er altid en masse ”smukke unge mennesker”.

Det er vendinger, som bruges tit – og det skyldes jo reelt set, at der er tale om gode vendinger. De giver netop det udtryk, du ofte ønsker at sende i en tekst på studenterkortet, og derfor kan de virke helt naturlige.

Og jo, du må gerne bruge dem, selvom de er klichéer. Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken, eller at kaste sig ud i noget unødigt kompliceret, når disse kan sende præcis det budskab, du ønsker.

Et kort forslag til tekst til studenterkort

Vi har herunder et eksempel på, hvordan en eventuel tekst kunne se ud. Ja, vi drager netop fra klichéerne, som vi beskriver i forrige afsnit, og det er derfor et godt eksempel på, at de kan være helt okay at bruge.

Selvom det er klichéer, så passer de, og du kan fint bruge dem, hvis du er lidt elegant, så alt ikke er direkte citeret. Her er vores eksempel:

”Kære dygtige og kloge Anders. Stort tillykke med din studentereksamen. Det er en flot milepæl i dit liv og et bevis på, at du kan, hvad du sætter dig for. Du er kommet et skridt tættere på voksenlivet, og vi er meget stolte af dig. Vi er så glade for at fejre dig i dag. Kærlig hilsen dine stolte bedsteforældre.”

Det behøver ikke at være mere indviklet end det, når du skriver tekst til studenterkortet, og ofte er det blot tanken der tæller. Mangler du inspiration til at skrive en tale til studenten, kan du finde det her.

HAR DU SPØRGSMÅL? – KONTAKT OS!

Har du spørgsmål ang. studenterkørsel eller ønsker at forespørge på ledige datoer?

Du er velkommen til at ringe til os!
Telefon 7199 2696

Du kan også sende en mail til info@amok.as