Studenterkørslen er en fest uden lige, hvor der ikke bare festes ved hvert stop, men hele vejen til det næste også. Og fordi kørslen er en stor del af festen, og fordi der typisk er meget alkohol involveret, så er det selvfølgelig vigtigt, at man passer godt på, når er på ladet af studentervognen.
Men selvom man passer godt på, så kan der jo godt ske ulykker – og selvom vores vogne altid tjekkes inden brug, så kan der jo også ske problemer med dem.
Men hvad gør man i disse situationer? Det ser vi nærmere på her.
Hvad gør man, hvis der opstår en studentervogn ulykke?
Hvis der skulle ske en personulykke, f.eks. at nogen kommer til skade på vognen, eller at en student er faldet af studentervognen, så skal I som det første sørge for at gøre chaufføren opmærksom, så han kan få stoppet vognen. På den måde er det nemlig nemmere at få hjælp.
Er det en student, som er faldet af studentervognen, så skal I naturligvis hen til ulykkesstedet igen. Sørg for først at finde ud af, om vedkommende er kommet til skade. Det kan være svært at vurdere, hvis vedkommende er godt beruset – og det kan måske også være svært for jer andre at vurdere. Derfor kan det være en god ide at få chaufføren eller andre i nærheden til at vurdere det.
Er der tegn på, at der er sket noget, så er det en god ide at få ringet 112 med det samme; selv hvis I er i tvivl om, hvor seriøs skaden er – for som sagt, så kan det være svært at mærke smerterne, hvis man er fuld. Det er bedre at være på den sikre side.
Og hvis vedkommende ryger en tur på skadestuen, og det viser sig, at der ingen skade var – så kan de jo komme tilbage til festen.
Det der med forsikringerne
Som en del af vores studenterkørsel har vi hos !AMOK naturligvis en udvidet personforsikring til studenterkørsel, som dækker alle vogne og alle kørsler. Derfor er I så godt sikret, som man kan være i disse situationer.
Hvad hvis der sker et uheld med studentervognen?
Det er selvfølgelig ikke kun personskader, som kan opstå undervejs – der kan jo også ske noget med bilen. Vi servicerer selvfølgelig vores biler op til studenterkørslen, men der kan altid opstå et problem ud af det blå.
Her er vi heldigvis godt forberedt – så jeres tur er ikke i fare.
Vi har altid værksteder, vi samarbejder med, som står på standby til os i løbet af hele studenterugen. På den måde kan vi hurtigt få løst de problemer, som kan løses, og derfor kan vi ret hurtigt komme tilbage til kørslen igen.
Skulle der opstå større problemer, som vi ikke lige kan fikse hurtigt, så har vi faktisk også vogne klar som backup, så vi kan flytte jer over i en af disse, så jeres kørsel kan fortsætte. På den måde sikrer vi, at festen holdes kørende.
Vi har naturligvis også teknikere klar til at komme ud og hjælpe, hvis der skulle opstå problemer med udstyret. En fest, hvor musikken ikke virker, er jo ingen fest – og derfor kan vi fikse lyd, lys og alt andet i den dur så hurtigt som muligt.
Hvis der er andre ting, I er i tvivl om, så kan I altid kontakte os med spørgsmål – hos !AMOK står vi nemlig til rådighed, så I kan få jeres livs fest.