I studentertiden er der mange ting at holde styr på, og en af dem er jo netop studenterhuen. Det handler jo om at få en hue, man kan vise frem når man bliver student, som andre kan skrive i, og som man kan notere alle de ting, man har opnået – i form af de forskellige klip og hak.
Men det er jo ikke alle, som ønsker helt de samme huer; det kan være at designet ikke falder i din smag, det kan være at du ønsker noget lidt anderledes, eller måske synes du bare, at studenterhuerne er for dyre.
Det bringer os til spørgsmålet om, hvorvidt man kan lave studenterhuen selv, f.eks. en hæklet studenterhue, som bærer et lidt personligt præg.
Og der er svaret, at det kan man sagtens!
Hvordan kan man selv lave en studenterhue?
Du kan sagtens selv lave en hue, men du skal nok forberede dig på, at den ikke bliver helt som de andres – og det er måske en fordel.
En hæklet studenterhue kan nemlig være charmerende og flot, og den kan tilpasses, så den udstråler hvem du er. Men det er svært at få den stive form og det design, som man ser i de rigtige studenterhuer. Den bliver typisk noget blødere i formen, og linjerne bliver ikke helt så skarpe – men er du rigtig ferm indenfor kunsten, så kan du måske lave noget helt særligt, som bare bliver meget bedre.
Ønsker du at hækle din egen studenterhue, eller lokke et familiemedlem til det, så kan du let finde mange gode hækleopskrifter på nettet. Der er masser af variation, så du kan finde dit yndlingsdesign. Og farverne? Ja det bliver let at få dem til at passe med den farve, din uddannelse typisk bruger på huerne.
Fordelene ved en hjemmelavet studenterhue
Der er mange fordele ved at hækle din egen studenterhue. Særlig prisen kan være en fordel, da huerne ofte kan blive ret dyre, så der kan faktisk være mange penge at spare. Men det stopper ikke der.
Et miljøvenligt valg
En hjemmehæklet hue kan være et yderst miljøvenligt valg. Der indgår jo mange materialer i produktionen af en almindelig hue, og der er nogle af disse, som godt kan udsætte miljøet en smule.
Derfor kan du med fordel vælge at hækle huen selv, hvis miljøet spiller en stor rolle for dig. På den måde har du fuld kontrol over, hvilke materialer der indgår, og derfor bliver den noget mere miljøvenlig.
I en tide med så stort et fokus på miljøet må vi sige, at dette er et vigtigere punkt end nogensinde. Derfor kan det være en god ide at sikre en tøjproduktion, som er god for miljøet – også selvom det gøres én hue ad gangen!
Sæt dit eget personlige præg på studenterhuen
En anden enorm fordel ved at lave den selv, er at du kan sætte dit helt eget personlige præg på den.
At lave huen selv er for mange i forvejen et personligt præg, og det kan være med til at afspejle din personlighed allerede der. Men du har også ret frie rammer til at tage det et skridt videre.
Nogle idéer her kunne være:
- Alternative valg af farver
- Brug af striber eller andet mønster
- Ændringer i det oprindelig design
- Små særlige detaljer, som afspejler din personlighed
Der kan være stor variation i ændringer som disse, og vi indrømmer, at nogle af dem nok vil være lidt mere krævende, end andre – at lave store ændringer i designet kræver f.eks., at man har ret godt styr på håndarbejdet; og det kan måske være svært at gennemskue, hvordan man gør tingene.
Du bør derfor kaste dig ud i de ændringer og designs, som du føler dig komfortabel med. Så kan du nemlig lave en hue, der virkelig viser, hvem du er.
Er der ulemper ved en hjemmelavet hue?
Der kan naturligvis godt være et par ulemper ved at lave huen selv, og det handler om at overveje, om disse er opvejet af fordelene.
Den første ulempe er, at det nok kommer til at påvirke lidt af den der fællesskabsfølelse man får, når alle har huen på. For selvom du også har en hue, så er det ikke helt den samme som de andres, og derfor skiller du dig lidt ud. For nogle er det en fordel, for andre er det en ulempe.
Derudover kan det også blive lidt svært, når der skal skrives ting i huen. En hæklet studenterhue kan godt være lidt svær at skrive i, hvor den rigtige studenterhue netop giver god mulighed for det.
Det samme gælder desuden for klip og hak i huen; det afhænger selvfølgelig lidt af, hvordan du designer den, men det er ikke altid så ligetil, at lave hak i en hjemmelavet hue.