Der er mange traditioner forbundet med studentertidens afsluttelse, lige fra studenterturen til studentergildet. Men for mange er den største tradition selve studenterhuen – en hue, som netop symboliserer, at man er blevet student, og at man har gennemført et stort kapitel i livet.
Huen får man jo på, så snart man er student, og den følger en gennem, hele studenterhuen – og man har den jo på både under køreturen og studentergildet. Der er derfor ingen tvivl om, at den er en enormt vigtig del af hele festligheden.
Men hvorfor bruger man studenterhuer? Hvor stammer traditionen fra? Og er det noget man ser andre steder?
Det har vi undersøgt for dig, så lad os kaste os ud i det!
Hvorfor bruger man studenterhuer?
Der er ingen tvivl om, at studenterhuen er blevet symbolsk; den er et symbol på, at man er blevet student, og at man har gennemført en ungdomsuddannelse – og at man er fri (i hvert fald for en stund).
I løbet af sommeren kan den derfor bruges som en måde at vise sig lidt frem og være stolt over det, man har opnået.
Hvor stammer studenterhuen fra?
Studenterhuens tradition kan trækkes hele vejen tilbage til 1856, hvor man for første gang brugte dem – i hvert fald på den måde. Indtil da havde det været en nordisk tradition, hvor nordiske studenter mødtes, og alle havde samme huer på.
Herhjemme blev det som sagt en fast tradition fra 1856, hvor den oprindeligt var en sort hat med en hvid silkesnor; men i 1880’erne skiftede man over til et andet design, som faktisk er det, vi kender i dag. Der har naturligvis nok være nogle enkelte forskelle, men det overordnede design har været det samme.
I dag fås den i et væld af faver, som symboliserer de forskellige uddannelser, og der kommer flere og flere til, så alle kan tage del i den store fejring. Fælles for dem alle er dog, at de holder den samme grundform, så man ikke er i tvivl om, at der er tale om den traditionelle studenterhue.
Er der studenterhuer i andre lande?
Traditionen med en hue som symbol for en afsluttet uddannelse er ikke kun noget, man ser i Danmark.
De fleste har nok set den amerikanske tradition, når man er færdig med universitet, hvor alle har sort tøj og hat på – og hvor man kaster hatten op i luften. Men vi behøver slet ikke så langt væk.
Vores nordiske brødre har nemlig også særlige traditioner med studenterhue, som formentligt udspringer af samme oprindelse som vores egen. Der er dog alligevel nogle forskellige, som er værd at se på.
Den svenske studenterhue
Man har også en studneterhue i Sverige, og den minder enormt meget om vores – faktisk så meget, at det kan være svært at finde forskellene.
Den ene forskel findes i formen; deres hue har en hældning, vores ikke har. Den anden forskel er i farven, og der varierer vi jo meget herhjemme. Det gør man dog ikke i Sverige, hvor uddannelserne i stedet adskilles med en kokarde foran.
Vi bruger også kokarder herhjemme, om dem kan du læse om her.
Den norske studenterhue
Hvor den svenske minder meget om vores, så kan det samme ikke helt siges om en norsk studenterhue. Der er nemlig ret stor variation.
Den norske studenterhue adskiller sig ved:
- Den er en del større end de danske og svenske huer.
- Stoffet øverst er blødt og løst.
- Den har ikke samme skarpe udskæringer i kanterne.
Af disse årsager ser mange den norske hue som lidt mere festlig og løssluppen, hvor de danske og svenske i stedet byder på noget mere traditionelt og stilet. Vores virker mere som en hue, man kan vise sig frem i, hvor den norske mere er en festhat.
Traditionen har udviklet sig
Selvom huen er den samme, som den har været i over et århundrede, så er der selvfølgelig mange ting, som ændrer sig. Vi har fået mange traditioner forbundet med huen, såvel som festlighederne generelt, og disse er en vigtig del af det hele.
Disse traditioner er med til at gøre festlighederne til noget særligt, mens de traditionelle tilføjer noget helt særligt også. Kombinationen af fest og tradition er det, der gør studenterugen til noget helt særligt.