Hvem må køre studenterkørsel?

Studenterkørslen er en kæmpe fest uden lige, og der er god grund til at gå helt amok; alle de kedelige timer i klasseværelserne, alle eksaminerne, og alt andet – det er overstået! Og på en festlig dag som denne, vil man jo gerne have godt gang i den og fejre det hele med vennerne.

Så derfor kunne det jo være fedt, hvis man lige kunne samle et par venner op på turen, så de kan få lov at feste med også – men hvordan er regler om det? Må man have andre med på studentervognen?

Hvad siger loven: Hvem må køre studenterkørsel?

Her må vi desværre skuffe jer, for det er faktisk kun jer, som studenter, som må køre med i vognen. Færdselsstyrelsen har nemlig lavet nogle ret strikse regler på området for at sikre sikkerheden, og for at sørge for, at der ikke kommer til at være alt for mange på vognene – og derfor er der generelt ingen adgang for uvedkommende.

Det betyder, at vi desværre ikke kan samle jeres venner og familiemedlemmer op undervejs, og selvom de måske har et godt forhold til resten af klassen, så er loven stadig ret klar på området. Det er kun jer, nyudklækkede studenter, som får lov at køre med.

Der er heldigvis intet, der forbyder jeres venner og familiemedlemmer i at deltage ved de forskellige stop – og de kan derfor godt være med til at give den gas der!

Hvad med elever fra andre klasser?

Her er der desværre også regler, som kommer lidt i vejen for den gode fest; det er kun studenter, som har afsluttet en eksamen den gældende periode, og derfor kan I ikke hive et par venner fra andre årgange med – og I kan heller ikke have tidligere studenter med, selvom de var igennem det samme sidste år.

Hvad med en DJ, må man have dem med?

DJs og fotografer har tidligere været en fast del af studenterkørslen; DJ’en har haft til opgave at sætte ordentligt gang i festen med det fedeste musik, og  fotografen har skulle tage fede billeder, så I har en masse minder at se tilbage på – inklusive dem, hvor hukommelsen måske er blevet en smule sløret.

Desværre så er begge disse også ramt af lovgivningen, og I må derfor faktisk ikke have dem med på turen.

Du kan læse mere om det med DJs lige her.

Er der ingen undtagelser?

Der er faktisk en undtagelse, og det er for personer, som har brug for at have en hjælper med. Loven er nemlig designet til, at handicaphjælpere godt må køre med.

Det betyder, at personer med handicap, som har brug for hjælpere, sagtens kan være med i festen uden at skulle være urolige for eventuelle problemer – og derfor kan alle i klassen netop være med til at have en vild fest!

Har disse regler altid været gældende?

Disse regler har ikke altid eksisteret, og de har faktisk heller ikke være overholdt så meget i den tid, de har været gældende – men det er de desværre nu.

De nuværende regler kom faktisk allerede tilbage i 2016, hvor man skærpede reglerne markant af sikkerhedsmæssige årsager. Men overholdelsen af dem fra myndighedernes side har været lidt svingende.

De er dog blevet meget strikse omkring det gennem de sidste par år, og derfor slår de hårdt ned på det.

Hos !AMOK tager vi ingen chancer, for selvom jeres fest er vigtig – så er jeres sikkerhed vigtigere. Derfor tager vi ikke ekstra personer med, som ikke er en del af studenterkørslen.

HAR DU SPØRGSMÅL? – KONTAKT OS!

Har du spørgsmål ang. studenterkørsel eller ønsker at forespørge på ledige datoer?

Du er velkommen til at ringe til os!
Telefon 7199 2696

Du kan også sende en mail til info@amok.as