fbpx
Trustpilot - 5-stjernet vurdering

Få styr på studenterkørsel regler med !AMOK

Nerverne sidder uden på tøjet, du venter på karakteren, og familien står klar til at fejre dig. Og så sker det - du har bestået din studentereksamen og er max klar til at blive fejret med manér. Det bliver dit livs fest og en oplevelse for livet, som du aldrig glemmer. Det er vi totalt vilde med hos !AMOK - derfor vil vi gerne hjælpe dig med at få helt styr på de mange regler for studenterkørsel, som i den grad sætter den rette stemning.

Sæt den rette stemning for jeres studenterkørsel

Når I triller afsted i jeres unikke studentervogn, kan I sætte den helt rette stemning ved at opfylde de mange traditioner, ritualer og regler. Men hvilke regler og traditioner er der egentlig for jeres studenterkørsel? Det vil vi gerne hjælpe med at opklare for jer, hvor vi har samlet nogle af de mest populære regler for studenterkørsel. For at gøre det nemt og overskueligt deles de op efter kategori. Bliv klar til at gå !AMOK med os i dag.

  • Regler for studenterhuen
  • Regler for druk
  • Regler for frække traditioner

Se de mange sjove billeder og videoer fra andre glade studenter, som har valgt !AMOK til deres studenterkørsel.

Regler for jeres studenterhue

Studenterhuen er en af de mest traditionsrige elementer, når du bliver student. Den er symbolet på dine to eller tre års hårdt slid, sved og tårer, som kulminerer i studenterugen - og det skal fejres med et kæmpe brag af en fest. Først skal du huske, at du ikke må bruge din studenterhue, før du har fået din sidste karakter, da det kan bringe uheld. Du må vente til, at den sidste eksamen er overstået.

Når den er overstået, så skal du også skrive din eksamenskarakter i midten af din hue. Der skal være god plads til alle hilsner, som dine venner og familie skal skrive inde i din hue, hvor du kan læse de mange sjove beskeder, når ugen er ovre. De mere frække beskeder skrives under remmen, så det kun er dig, som kan læse det. Det er også en tradition, at dine nærmeste bider i huens skygge, som altid er underholdende.

De heldige eller dygtige, som får 12 til deres sidste eksamen, skal løbe efter studentervognen fra det første til det andet stop. Er du derimod dumpet til den sidste eksamen, skal du bære hueremmen hele ugen. Og har du været vågen i over 24 timer, så skal du vende huen omvendt.

De tørstige regler for jeres studenterkørsel

Udover de mere traditionelle regler for jeres studenterkørsel er der også de mere våde regler. Det er dem, som involverer øl og druk. Her er nemlig også en masse sjove traditioner, der i den grad sætter den rette stemning for jeres studenterkørsel. Her kan I starte med at finde ud af, hvem der har det største og mindste huemål. De skal nemlig give en kasse øl hver til klassen.

Hertil skal I også finde ud af, hvem som har det mindste og største karaktergennemsnit, hvor disse to eller flere personer også skal give en kasse øl til klassen. Den kan passende tages med på jeres studenterkørsel, som skyder festen i gang. Og når du har drukket 24 øl på under 24 timer, så må du også lave en firkant i remmen på din studenteruge. Ser du tilmeld solopgangen, må du lave en trekant over firkanten.

Skulle du få for mange øl, shots og ciders indenbords og må bide i græsset, så skal du klippe et hak i din skygge. Så kan alle se, hvor mange gange du har kastet op i løbet af ugen. Og som man siger, “hellere brække sig end at trække sig”. Leveren bliver i den grad sat på en prøve i løbet af studenterugen, hvor der bliver tyllet nogle shots og drukket en masse ølbongs. Det er en fest uden sammenligning.

De lidt mere frække regler til studenterkørsel

Der er også flere regler for jeres studenterkørsel, som sætter en mere lummer stemning for de festlige lejligheder. En af de mere klassiske regler er, hvis du har sex med huen på, så må du lave et lyn i din hue. Er det derimod sammen med en kæreste, må du lave et hjerte i din huerem. Her kan du pænt pryde din rem med lyn eller hjerte afhængigt af, hvor heldig du er.

Hvis du skulle score en fra samme køn, må du undvære dit kors, da det skal fjernes. Nøjes du i stedet for med et kys, skal den blot drejes, så den vender omvendt. Der er altså rigeligt med frække regler til jeres studenterkørsel, som sætter gang i enhver fest og i den grad bliver en god historie at fortælle på et senere tidspunkt.

En rigtig sjov tradition og regel for jeres studenterkørsel er også nøgenbadning med huen på. Derfor kan I med fordel planlægge et stop ved en sø, havet eller et tredje sted, hvor I kan hoppe en tur i vandet med jeres nærmeste kammerater. Det er en yderst sjov begivenhed, som skaber den helt rette stemning og et minde for livet.

Opfyld de studenterkørsel regler, som I ønsker

Der er masser af sjove studenterkørsel regler, som I kan opfylde på jeres eventyr i løbet af ugen. Og det er med til at holde styr på dem alle sammen. Det vigtigste er dog, at du og dine bedste kammerater får en helt fantastisk studenterkørsel og opfylder præcis de traditioner og regler, som I har lyst til. Det handler nemlig om at skabe minder for livet på jeres studenterkørsel.

Vælg !AMOK til jeres studenterkørsel

Det er vigtigt, at I skaber de bedste betingelser for jeres studenterkørsel, hvor !AMOK er et sikkert og trygt valg. Vi har nemlig mange års erfaring med at sende glade studenter afsted på deres livs eventyr. Det er nemlig en fantastisk oplevelse, som du kun får lov til at prøve én gang i livet. Derfor skal I også fejres med manér og i de bedste omgivelser - det sørger vi for hos !AMOK. Med vores studentervogne får I:

  • Højttaler
  • Lysshow
  • Stripperstang
  • Gennemsigtigt tag
  • Solide bænke
  • Stikkontakt

Udover denne liste af udstyr får I også fedt design og en solid studentervogn, der trygt tager jer fra stop til stop. I kan også sætte jeres personlige præg på studentervognen med sjove bannere og dekorativt pynt. Vores chauffører tager jer sikkert rundt fra sted til sted og sørger for at overholde ruteplanen og skaber de bedste betingelser for jer. I kan se vores fede udvalg af studentervogne til jeres studenterkørsel lige her.

Husk også, at I skal bestille jeres studentervogn i god tid. Det er noget, som I allerede kan begynde at overveje, når I rammer 2.G eller slutningen af 1.G. Det er nemlig aldrig for tidligt at booke præcis den vogn, som I ønsker. Og når I bestiller i god tid, er udvalget også størst, og prisen er fordelagtig. Det står vi selvfølgelig klar til at hjælpe med hos !AMOK.

Book her!
Ingen grund til at camouflere sig her, huen skal fejres med manér!

!AMOK tilbyder markedets bedste studenterkørsler. Så hvad venter I på?
Gå amok med !AMOK

!AMOK • CVRnr.: 62493658 • Telefon 7199 2696 • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.