Studenterkørsel 2020

Det kan godt være, huen virker langt væk, men tiden flyver, når man har det sjovt. Før du ved af det, står der 2020 på kalenderen, og I er ved at være i mål med uddannelsen. Dét skal fejres, og hele verden skal vide det, når I står på ladet med højt humør - og måske ditto promiller.

Men der jo lige lidt eksamener og så videre, der skal overstås, inden I kan feste. Derfor er det en god idé at være ude i god tid med planlægningen, så du kan koncentrere dig om det vigtigste med vished om, at der er godt styr på det næstvigtigste - nemlig studenterkørslen.

Derfor er det en god idé at booke studenterkørsel 2020 allerede nu. Når du er ude i god tid, har du også større chance for at få de gode vogne med fine faciliteter. Derfor kan du ligeså godt bruge dine kræfter nu og sikre en studentervogn fra øverste hylde.

Vi tager jeres sikkerhed alvorligt

At være ung og “feststemt” er farligt nok i sig selv, uden du tilsætter trætte chauffører og udtjente lastbiler til ligningen. Det er der intet af hos os, hvor vores udhvilede chauffører altid overholder køre/hviletiden. Alle vores lastbiler nysynet, vi har de rigtige tilladelser, vi har taget de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, og så er vi stolte af, at vi er forsikret i hoved og røv. Vi kører nemlig med den dyrebareste last, vi overhovedet kan forestille os.

I udgør sandsynligvis en større sikkerhedsrisiko for jer selv og jeres omgivelser, end vores biler og chauffører gør, og det er vi også klar til at tackle. Alle vores biler er nemlig udstyret med brandslukkere og førstehjælpskasser. Vi har også partikelfiltre i bilerne, så de er velkomne i miljøzoner. Det vil sige, at vores veteranlastbiler må køre over alt.

Vores lastbiler gennemgår grundige syn hvert år inden studenterkørslen, og derfor har vi stort set aldrig problemer. Skulle der alligevel opstå mekaniske problemer under turen, har vi en størrelse, så vi altid har en ekstra bil klar til at afløse, så I ikke skal bruge jeres festdag i vejsiden. Men nok snak om potentielle uheld og sikkerhed, for det er ikke det, jeres studenterkørsel skal handle om - så længe der er styr på det.

Vi har plads til fællessang og bægerklang

Vores chauffører er glade, og vi ser frem til studenterkørslerne hele året. Når I er bag i vores lastbiler, er der højt til loftet. I må larme, feste, råbe, danse, rode og ryge alt det, I orker. Det blander vi os ikke i, så længe I har en god fest.

Vi gør også vores bedste for at hjælpe festen godt på vej, og derfor er alle vores udstyret med store musikanlæg med 15 tommer bas og solide satellithøjtalere, som både kan sluttes til telefoner med mini-jack eller dj-grej med xlr-kabler. Vi kan endda sætte en CD på, hvis det skulle gå hen og blive fedt igen til den tid. I kan med andre ord spille jeres egen musik lige så hamrende højt, som I har lyst til.

Om vi har lysshow? Selvfølgelig har alle bilerne installeret lysshow, I skal jo ikke mangle noget. Vi har endda smidt en stripperstang i samtlige biler - just in case. Vi har også en stikkontakt omme i ladet, så det ikke koster på batterilevetiden at lægge telefon til playlisten.

Komfort - en æressag

Selvom I er unge, og jeres knæ og rygge kan tåle at sidde skidt i timevis, skal I ikke bekymre jer om at sidde dårligt hos os. Vores lad er kæmpestore, og selv den mindste lastbil kan rumme 38 glade studenter. Vores lad har også solide bænke, så alle har mulighed for at få en god siddeplads, når holder pauser med dans og hujeri. Med en ladhøjde på to meter kan de fleste også stå og gå rundt uden de store problemer.

Skulle I være så uheldige, at vi får lidt regn på jeres store dag, behøver I ikke sidde i et dunkelt lastbillad. Vi har nemlig presenninger med ovenlys, så I kan se hinanden i øjnene, selvom regnen falder udenfor.

Vores chauffører skal nok også stå for den efterfølgende oprydning, når vi har sagt farvel til hinanden, så I kan koncentrere jer om det væsentlige. Nemlig festen.

Vi vil være hele Danmarks studenterkørsel

Vi har 30 lastbiler, vi har over 20 års erfaring i studenterkørsel, og vi er absolut blandt de førende i branchen. I kan trygt overlade jeres fest i vores hænder, for studenterkørsel er ikke bare en hobby, vi har et par dage om året. Vi leverer fest på fire hjul hele året, og vi har en professionel tilgang til sagerne, selvom vi sælger fis og ballade.

Vi kører i hele Danmark, og med det mener vi Jylland, Fyn og Sjælland. Send os en forespørgsel på studenterkørsel 2020, så garanterer vi, at vi tager jeres dag alvorligt - så I slipper for at gøre det.

Ingen grund til at camouflere sig her, huen skal fejres med manér!

!AMOK tilbyder markedets bedste studenter kørsler. Så hvad venter I på?
Gå amok med !AMOK

Bestil studenterkørsel i 2020 allerede nu, eller i byerne: Aalborg, København, Odense, Aarhus, Kolding, Esbjerg og Viborg Læs også mere om: miljøzoner, studenterlastbil & festlastbil her.

!AMOK ApS • Hornum søvej 19 • DK-9530 Støvring • Telefon 7199 2696 • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • CVR-nr. 35845003